Giv dig selv nærvær og oplev hvor nemt det bliver for dig at sige fra.
Nærvær med sig selv er en vigtig prioritet i vores indre liv
Husker du at være nærværende som forælder? Den sætning er meget brugt og anerkendt, fordi vi ved hvor vigtigt, nærvær er for børn og for mennesker i det hele taget.
Men hvad med nærvær med sig selv? Er vi lige så gode til at huske på det? Svaret er desværre nej. Vi nedprioriterer det i vores travle hverdag. Vi glemmer det. Det er ærgerligt, for det er så nemt og det tager ikke tid fra vores daglige gøremål. Ihvertfald ikke når vi lige har fundet ud af, hvordan vi væver det ind i vores tanker.
Hvordan finder man nærvær med sig selv?
Først er fremmest er det vigtigt at anerkende, at det kan tage tid at vende sine tankemønstre. Det er nemlig nødvendigt at stoppe sine tankemønstre og dreje dem lidt, hvis man vil mestre nærvær med sig selv.
Meditation er en god start, indtil man mestrer sit nærvær. Meditation er et rigtigt godt redskab til at finde nærvær og ro med sig selv. Det kan læres her: Uskyldenshjerte.
Men nærvær med sig selv er faktisk ret enkelt. Det handler om at føle sig selv. Hele tiden. I alle situationer. Mærk efter når kollegaen brokker sig over en anden kollega. Eller når veninden beder dig om hjælp, når du føler dig udmattet. Vær tro mod dig selv. Så vil du nemt kunne sige fra og til uden at fortryde bagefter. Det handler om at være bevidst og til stede. Ikke kun på omverdenen, men også på sine følelser indeni.